فوائد الحديث

Ḥayā’ (blufærdighed og beskedenhed) er grundlaget for ædel moral.

Ḥayā’ er en egenskab kendetegnet ved profeterne – fred være med dem – og er blandt de traditioner, der er bevaret fra dem.

Ḥayā’ får en muslim til at gøre det, der forskønner og ærer, og afholde sig fra det, der besudler og vanærer.

An-Nawawī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: Befalingen i dette udsagn er i betydningen ibāḥah (tilladelse). Dvs. hvis du ønsker at gøre noget, og det er noget, du ikke ville skamme dig over – hverken over for Allāh eller over for mennesker – så gør det; ellers undlad det. På dette hviler islām. Forklaringen er, at det, der er befalet – al-Wādjib (det obligatoriske) og al-Mandūb (det anbefalede) – skammer man sig over at undlade. Og det, der er forbudt – al-Ḥarām (det forbudte) og al-Makrūh (det forkastelige) – skammer man sig over at udføre. Hvad angår al-Mubāḥ (det tilladte), så er det tilladt både at skamme sig over at gøre det og at undlade det. Dermed inkluderer denne ḥadīth al-Aḥkām al-Khamsah (de fem bestemmelser). Det er også blevet sagt, at udsagnet er en truende befaling, med betydningen: “Hvis beskedenheden tages fra dig, så gør, hvad du vil, for Allāh vil aflægge dig regnskab for det.” Og det er blevet sagt, at udsagnet er en bekræftende information, med betydningen: “Den, der ikke har beskedenhed, vil gøre, hvad han ønsker.”