إعدادات العرض
“Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”
“Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”
Overleveret af ‘Abdullāh Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med begge. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham –tog fat i min skulder og sagde: “Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.” Ibn ‘Umar plejede at sige: “Når det bliver aften, vent ikke på morgenen, og når det bliver morgen, vent ikke på aftenen. Tag af dit helbred før din sygdom, og af dit liv før din død.”
الترجمة
العربية বাংলা Bosanski English Español Français Indonesia Русский Tagalog Türkçe اردو 中文 हिन्दी Hausa Kurdî Português සිංහල Nederlands অসমীয়া Tiếng Việt ગુજરાતી پښتو Română മലയാളം नेपाली Deutsch Кыргызча ქართული Moore Magyar తెలుగు Svenska فارسی Македонски Kiswahili ಕನ್ನಡ Українська Kinyarwanda Oromoo ไทย Lietuvių Српски मराठी ਪੰਜਾਬੀ دری አማርኛ Malagasy ភាសាខ្មែរ O‘zbek தமிழ் Azərbaycan Wolof Čeština Shqip тоҷикӣ Bahasa Melayu Kurmancî Kirundi 日本語 Bambaraالشرح
Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – berettede, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tog fat i hans skulder – det sted, hvor overarmen møder skulderen– og sagde til ham: " Vær i denne verden som en fremmed – en, der er kommet til et land uden hjem til at huse ham, uden beboere til at underholde ham, blottet for familie, børn og tilknytninger, som ellers plejer at optage mennesket fra Skaberen. Vær endda mere end en fremmed – vær som en vejfarende, der blot passerer ad vejen på jagt efter sit hjemland. For en fremmed kan slå sig ned i et fremmed land og blive boende dér en tid, men en vejfarende er blot på gennemrejse: hans natur er at rejse let, ikke standse undervejs, og at være opsat på at nå sit hjemland. Ligesom en rejsende kun behøver det, der bringer ham til enden af sin rejse, har den troende i denne verden heller ikke brug for mere end det, der kan føre ham til hans endelige bestemmelsessted." Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – handlede efter dette råd og plejede at sige: ”Når du vågner om morgenen, vent ikke på aftenen. Og når du når aftenen, vent ikke på morgenen. Betragt dig selv som en af gravens folk. For livet er aldrig frit for skiftet mellem sundhed og sygdom.” Så skynd dig at udnytte dine dage i sundhed til lydighed, før sygdom rammer dig. Grib muligheden for at udføre gode gerninger, mens du er rask, før sygdom hindrer dig i det. Og grib dit liv i denne verden, og saml i det, hvad der vil gavne dig efter døden.فوائد الحديث
At læreren lægger sin hånd på elevens skulder under undervisning – for at skabe tryghed og for at vække opmærksomhed.
At man kan begynde med råd og vejledning, selvom den anden ikke selv har bedt om det.
Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – gode undervisningsmetode, hvor han brugte klare og overbevisende billeder, som i hans ord: “Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”
At folk er forskellige i deres vej mod det Hinsidige; den vejfarende, der blot passerer igennem, står på et højere niveau i zuhd (nøjsomhed) end den fremmede.
En tydeliggørelse af det korte livshåb og forberedelsen til døden.
At ḥadīthen ikke betyder, at man skal opgive sit levebrød eller forbyde sig selv verdens tilladte glæder – men den opmuntrer til zuhd (nøjsomhed), dvs. at nøjes og mindske sin tilknytning til dem.
At man bør skynde sig at udføre gode gerninger, før man mister evnen til det, og før sygdom eller død afskærer en fra dem.
At ‘Abdullāh Ibn ‘Umars – må Allāh være tilfreds med begge – havde den dyd, at han tog dette råd fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – dybt til sig.
At de troendes egentlige hjemland er al-Djannah (Paradis). Derfor er de fremmede i denne verden, på rejse mod det Hinsidige. De bør ikke knytte deres hjerte til noget i dette fremmede opholdssted, men til deres sande hjemland, hvortil de vender tilbage. Deres ophold i denne verden er kun for at opfylde nødvendige behov og forberede rejsen hjem.
التصنيفات
Sjælenes Renselse