إعدادات العرض
.
.
Overleveret af Jābir – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: En mand kom til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og sagde: ’O Allāhs Sendebud, hvad er de to betingelser? Han svarede: ”Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede."
الترجمة
العربية English မြန်မာ Svenska Čeština ગુજરાતી Yorùbá Nederlands اردو Español Bahasa Indonesia ئۇيغۇرچە বাংলা Bosanski සිංහල हिन्दी Tiếng Việt Kurdî Hausa മലയാളം తెలుగు Kiswahili پښتو অসমীয়া Shqip دری Ελληνικά Български Fulfulde ಕನ್ನಡ Кыргызча Lietuvių or Română Kinyarwanda Српски тоҷикӣ O‘zbek नेपाली Moore Wolof Soomaali Tagalog Français Azərbaycan Українська Português bm Deutsch தமிழ் ქართული Македонски Magyar فارسی Русский 中文 ភាសាខ្មែរ አማርኛ Malagasy Oromoo ไทยالشرح
En mand spurgte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – om de to egenskaber, hvoraf den ene nødvendiggør indtræden i Paradis, og den anden nødvendiggør indtræden i Helvede. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – svarede ham: Den egenskab, der nødvendiggør Paradis, er, at mennesket dør, mens det tilbeder Allāh alene og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og den egenskab, der nødvendiggør Helvede, er, at mennesket dør, mens det begår shirk med Allāh, idet det sætter nogen ved Hans side som ligeværdig i Hans ulūhiyyah (guddommelighed), rubūbiyyah (herredømme) eller i Hans Asmā’ waṣ-Ṣifāt. (navne og egenskaber).فوائد الحديث
Tawḥīds fortræffelighed: Enhver, der dør som troende uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis.
Den alvorlige fare ved shirk, og at enhver der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil indtræde Helvede.
De syndige blandt al-muwaḥḥidīn (dem, der bekender tawḥīd) er underlagt Allāhs vilje: Hvis Han vil, straffer Han dem; og hvis Han vil, tilgiver Han dem – men deres endelige bestemmelsessted vil være Paradiset.