إعدادات العرض
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene. Han sagde: ”O Sendebudde! Spis af det gode [tilladte] og udfør retskafne gerninger. Sandelig, Jeg er vidende om det, I gør.'" [Sūrah Al-Mu’minūn:23:51] Og Han sagde: "O I, der tror! Spis af det gode, som Vi har forsynet jer med." [Sūrah Al-Baqarah:2:172]. Derefter nævnte han en mand, der rejser langt – hans hår er pjusket, og han er dækket af støv. Han rækker sine hænder mod himlen og siger: "O min Herre, O min Herre!" – mens hans mad er forbudt, hans drikke er forbudt, hans klæder er forbudte, og han næres af det forbudte. Så hvordan skulle hans bøn kunne besvares?
الترجمة
العربية বাংলা Bosanski English Español فارسی Français Indonesia Türkçe اردو 中文 हिन्दी Tagalog ئۇيغۇرچە Hausa Kurdî Português සිංහල Русский Nederlands অসমীয়া Tiếng Việt Kiswahili ગુજરાતી پښتو Română മലയാളം नेपाली Deutsch Кыргызча తెలుగు ქართული Moore Magyar Svenska Македонски ಕನ್ನಡ Українська አማርኛ Kinyarwanda Oromoo ไทย Lietuvių Српски मराठी ਪੰਜਾਬੀ دری Malagasy ភាសាខ្មែរ O‘zbek தமிழ் Azərbaycan Wolof Čeština Shqip тоҷикӣ Bahasa Melayu Kurmancî Kirundi 日本語 Bambaraالشرح
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarede, at Allāh er Ṭayyib (ren og god), Quddūs (Den Hellige), ophøjet over enhver mangel eller fejl og fuldkomment besiddende af alle perfektioner. Han accepterer kun gerninger, ord og overbevisninger, som er rene – det vil sige, som udelukkende er rettet mod Allāh og i overensstemmelse med Hans Sendebuds vejledning. Man kan kun søge at komme nærmere til Allāh gennem dette. Et af de vigtigste midler til, at en troendes handlinger bliver rene, er at hans mad er ḥalāl (tilladt). Når han ernærer sig med det tilladte, vil hans handlinger blive rene og accepteret. Derfor befaler Allāh de troende det samme, som Han befaler Sendebuddene: at spise af det tilladte og udføre retskafne gerninger. Han sagde: “O Sendebud! Spis af det gode (det tilladte) og udfør retskafne gerninger. Jeg er sandelig vidende om det, I gør.” Og Han sagde: “O I, der tror! Spis af de gode ting, som Vi har forsynet jer med.” Så advarede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – mod at indtage det forbudte, som ødelægger en handling og forhindrer dens accept, selv med alle de ydre midler til accept. Blandt disse er: For det første: At rejse lange afstande for at udføre tilbedelseshandlinger såsom Ḥadjdj, djihād, opretholdelse af familiebånd m.m. For det andet: At have pjuskede, uplejede hår og et udseende samt klæder, der er præget af støv – som tegn på nød og ydmyghed. For det tredje: At løfte sine hænder mod himlen i du‘ā’ (påkaldelse). For det fjerde: At søge nærhed til Allāh ved Hans Navne og indtrængende gentage: ”O min Herre, O min Herre!” Trods alle disse midler, der normalt er årsager til at en du‘ā’ (påkaldelse) besvares, bliver hans bøn ikke hørt, fordi hans mad, drikke og klæder er forbudte, og han ernærer sig af det forbudte. Sådan en person er langt fra at få sin bøn besvaret – så hvordan skulle hans bøn kunne blive besvaret?!فوائد الحديث
Allāhs – Den Mægtige og Den Ophøjede – fuldkommenhed i Hans Essens, Egenskaber, handlinger og bestemmelser.
Befalingen om at udføre handlinger udelukkende for Allāhs – Den Mægtige og Den Ophøjede – skyld og i overensstemmelse med Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vejledning.
Vigtigheden af at bruge det, der opmuntrer til lydighed. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: “Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene.” Når en troende indser, at dette er en befaling rettet mod Sendebuddene, styrkes og motiveres han til at efterleve den.
At en af de største hindringer for at du‘ā’ (påkaldelse) bliver besvaret, er at ernære sig af det forbudte.
At der er fem særlige årsager til, at du‘ā’ (påkaldelse) bliver besvaret: 1. En lang rejse – fordi den medfører ydmyghed og brudt stolthed, hvilket er blandt de største årsager til, at du‘ā’ bliver besvaret. 2. At befinde sig i en tilstand af nød. 3. At række hænderne mod himlen. 4. Vedholdende at påkalde Allāh ved gentagen nævnelse af Hans Rubūbiyyah (Herredømme) – hvilket er blandt de mest virkningsfulde midler til svar på du‘ā’ (påkaldelse). 5. At ernære sig af det tilladte og rene.
At indtage det tilladte og rene er blandt de væsentlige årsager, der hjælper en troende til at udføre retskafne handlinger.
Al-Qāḍī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: “Det gode er det modsatte af det onde. Når Allāh – Den Ophøjede – beskrives som Ṭayyib (ren og god), betyder det, at Han er fri for enhver mangel og helliggjort fra enhver defekt. Når en tjener beskrives på denne måde, betyder det, at han er fri for slette egenskaber og skændige handlinger og i stedet prydet med deres modsætninger. Når rigdom beskrives på denne måde, betyder det, at den er tilladt og blandt de bedste former for rigdom.”
