الشرح

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarede, at Allāh er Ṭayyib (ren og god), Quddūs (Den Hellige), ophøjet over enhver mangel eller fejl og fuldkomment besiddende af alle perfektioner. Han accepterer kun gerninger, ord og overbevisninger, som er rene – det vil sige, som udelukkende er rettet mod Allāh og i overensstemmelse med Hans Sendebuds vejledning. Man kan kun søge at komme nærmere til Allāh gennem dette. Et af de vigtigste midler til, at en troendes handlinger bliver rene, er at hans mad er ḥalāl (tilladt). Når han ernærer sig med det tilladte, vil hans handlinger blive rene og accepteret. Derfor befaler Allāh de troende det samme, som Han befaler Sendebuddene: at spise af det tilladte og udføre retskafne gerninger. Han sagde: “O Sendebud! Spis af det gode (det tilladte) og udfør retskafne gerninger. Jeg er sandelig vidende om det, I gør.” Og Han sagde: “O I, der tror! Spis af de gode ting, som Vi har forsynet jer med.” Så advarede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – mod at indtage det forbudte, som ødelægger en handling og forhindrer dens accept, selv med alle de ydre midler til accept. Blandt disse er: For det første: At rejse lange afstande for at udføre tilbedelseshandlinger såsom Ḥadjdj, djihād, opretholdelse af familiebånd m.m. For det andet: At have pjuskede, uplejede hår og et udseende samt klæder, der er præget af støv – som tegn på nød og ydmyghed. For det tredje: At løfte sine hænder mod himlen i du‘ā’ (påkaldelse). For det fjerde: At søge nærhed til Allāh ved Hans Navne og indtrængende gentage: ”O min Herre, O min Herre!” Trods alle disse midler, der normalt er årsager til at en du‘ā’ (påkaldelse) besvares, bliver hans bøn ikke hørt, fordi hans mad, drikke og klæder er forbudte, og han ernærer sig af det forbudte. Sådan en person er langt fra at få sin bøn besvaret – så hvordan skulle hans bøn kunne blive besvaret?!