إعدادات العرض
.
.
Overleveret af Ibn ‘Abbās, – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde til Mu‘ādh Ibn Djabal, da han sendte ham til Yemen: ” Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk. Når du ankommer til dem, så kald dem til at bevidne, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud. Hvis de adlyder dig i dette, så oplys dem om, at Allāh har pålagt dem fem Ṣalawāt (bønner) i løbet af hvert døgn – dag og nat. Hvis de adlyder dig i dette, så informer dem om, at Allāh har gjort det obligatorisk for dem at betale Zakāt (den obligatoriske almisse), som skal tages fra deres velstående og gives til deres fattige. Hvis de adlyder dig i dette, så vogt dig for at tage af deres ædleste ejendele, og vogt dig for den undertryktes Du‘ā’ (påkaldelse), for der er intet slør mellem den og Allāh.”
الترجمة
العربية বাংলা Bosanski English Español فارسی Français Bahasa Indonesia Русский Tagalog Türkçe اردو 中文 हिन्दी ئۇيغۇرچە Kurdî Hausa Português മലയാളം తెలుగు Kiswahili မြန်မာ Deutsch 日本語 پښتو Tiếng Việt অসমীয়া Shqip Svenska Čeština ગુજરાતી Yorùbá Nederlands සිංහල தமிழ் دری Akan Български Fulfulde Magyar ಕನ್ನಡ Кыргызча Lietuvių नेपाली or Română Kinyarwanda тоҷикӣ O‘zbek Azərbaycan Moore Wolof Oromoo Soomaali Українська bm ភាសាខ្មែរ rn ქართული Македонски Српски Ελληνικά አማርኛ Malagasy ไทยالشرح
Da Profeten ﷺ sendte Muʿādh ibn Jabal – må Allah være tilfreds med ham – til Yemen som en, der skulle kalde til Allah og undervise folket, gjorde han det klart for ham, at han ville møde et folk blandt de kristne, for at han kunne være forberedt på dem. Derefter instruerede han ham i at begynde med det vigtigste, og derefter det næstvigtigste i hans indkaldelse. Det første, han skulle kalde dem til, var at rette deres trosgrundlag – ved at lade dem bevidne Shahādatayn: at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud. For ved denne bekendelse træder de ind i Islām. Når de så havde underkastet sig dette, skulle han påbyde dem at opretholde aṣ-Ṣalāh (bønnen), for den er den største af de obligatoriske handlinger efter Tawḥīd (den rene monoteisme). Så hvis de opretholdte den (aṣ-Ṣalāh (bønnen), skulle han påbyde deres velstående at give Zakāt (den obligatoriske almisse) af deres formue til deres fattige. Derefter advarede han ham mod at tage det bedste af deres ejendom, for det, der er obligatorisk, er det midterste. Endelig pålagde Han Muʿādh at vogte sig for uret, da en undertrykt persons Du‘ā’ (påkaldelse) bliver hørt og besvares [af Allāh direkte].فوائد الحديث
Betydningen af vidnesbyrdet, (Lā ilāha illā Allāh) – der ikke er nogen anden gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh – betyder at hellige al tilbedelse udelukkende til Allāh og frasige sig enhver form for tilbedelse af andre end Ham.
Betydningen af vidnesbyrdet 'Muhammad er Allahs sendebud' er at tro på ham, tro på det, han er kommet med, bekræfte (sandheden i) hans budskab, og at han er den sidste af Allahs sendebud til menneskeheden.
At tiltale en person med viden – eller én, der har en fejlopfattelser – er ikke som at tiltale en uvidende. Derfor gjorde han Mu‘ādh opmærksom på dette ved at sige: ”Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk.
Vigtigheden af, at muslimen har indsigt i sin religion; så han kan frigøre sig fra de vildledendes fejlopfattelser – og det sker ved at søge viden.
Jødernes og de kristnes tidligere religioner har mistet deres gyldighed efter Allāhs Sendebuds – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – udsendelse, og de vil ikke være blandt de frelste på Dommens Dag, medmindre de træder ind i Islām og tror på Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham.