”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder

”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder

Overleveret af Abū Saī‘d Al-Khuḍrī – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: ”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder. Derefter vil en kalder råbe: 'O Paradisets folk!' Så vil de strække deres halse og se. Han [kalderen] vil spørge: 'Kender I dette?' De vil sige: ’Ja, dette er døden, og alle havde set den. Så vil han [kalderen] kalde igen: O Helvedes folk! Så vil de strække deres halse og se. Han [kalderen] vil spørge: 'Kender I dette?' De vil sige: ’Ja, dette er døden, og alle havde set den. Så vil den blive slagtet, og han [kalderen] vil sige: "O Paradisets folk! Evighed, og [der er] ingen død. O Helvedes folk! Evighed, og [der er] ingen død." Derpå reciterede han [ﷺ]: ”Og advar dem mod fortrydelsens dag, når sagen vil blive afgjort; og [alligevel] er de uagtsomme” [Sūrah Maryam:19:39] mens de [menneskene i det jordiske liv] er i en tilstand af skødesløshed, ”og de tror ikke” [på opstandelsen].”” [Sūrah Maryam:19:39]

الشرح

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarer, at døden på Dommens Dag vil blive bragt frem i skikkelse af et hanfår med både hvide og sorte farver. Så råbes der: O Paradisets folk!' Da strækker de deres nakker og halse, løfter deres hoveder og ser. Han vil sige til dem: "Kender I dette?" De vil sige: "Ja, dette er døden," og de vil alle have set og kendt den. Derefter vil kalderen råbe: "O Helvedes folk!" De vil strække deres nakker og halse , løfte deres hoveder og se. Han vil sige: "Kender I dette?" De vil sige: "Ja, dette er døden," og de vil alle have set den. Så bliver den slagtet, derefter siger råberen: O Paradisets folk! Evigt og uendeligt ophold – ingen død. Og O Helvedes folk! Evigt og uendeligt ophold – ingen død. Dette er for at øge de troendes lyksalighed og for at forværre de vantros pine. Derpå reciterede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: ”Og advar dem mod fortrydelsens dag, når sagen vil blive afgjort; og [alligevel] er de uagtsomme, og de tror ikke.” På Opstandelsens Dag vil afgørelsen falde mellem Paradisets og Helvedes folk, og enhver vil træde ind i det sted, han er tildelt – for at blive der til evig tid. Da vil den, der handlede ondt, fortryde, at han ikke handlede godt, og den forsømmelige vil angre, at han ikke stræbte mere efter det gode.

فوائد الحديث

Menneskets skæbne i det hinsides er evig – enten i Paradis eller i Helvede.

En stærk advarsel imod rædslerne på Dommens Dag, som vil være en dag præget af dyb fortrydelse og anger.

Fremhævelse af Paradisfolkets evige glæde og Helvedesfolkets vedvarende sorg.