الشرح

Sendebuddet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – påbød sin Ummah at undgå syv undergangsbringende synder og forbrydelser. Da han blev spurgt: ’Hvilke er de?’, svarede han med at nævne dem én for én: 1) Shirk – at sætte partnere ved Allāhs Side At tage en ligemand eller tilsvarende til Allāh, Den Lovpriste, i hvilken som helst form, og at rette nogen form for tilbedelse mod andre end Allāh, Den Ophøjede. Profeten begyndte med shirk, fordi det er den største af alle synder. 2) Magi (siḥr) Dette omfatter knuder, formularer, medikamenter og røgelsespåvirkning, som kan skade den besværgede fysisk – ved sygdom eller død – eller skabe splid mellem ægtefolk. Det er en satanisk handling, og i mange tilfælde opnås den ikke uden at begå shirk og søge nærhed til onde ånder gennem det, de elsker. 3) At tage en uskyldig persons liv, som Allāh har forbudt at tage, medmindre det sker med en gyldig sharīʿah-baseret grund, og det udføres af den islamiske domsmyndighed. 4) At tage renter, enten ved spisning eller på andre måder at drage fordel af det. 5) At tilegne sig faderløses ejendom uretmæssigt. Det gælder børn, som har mistet deres far og endnu ikke har nået puberteten. 6) At vende ryggen til på slagmarken Dvs. at flygte fra slagmarken under konfrontationen med de vantro. 7) At fremsætte anklager om utroskab mod kyske, troende kvinder, som ikke har nogen viden om sådanne handlinger. Det gælder også ubegrundede anklager mod mænd.