إعدادات العرض
”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”
”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”
Overleveret af Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede, at han hørte en mand sige: ’Nej, ved Ka‘bahen!’ Da sagde Ibn ‘Umar: ’Der må ikke sværges ved andre end Allāh. For jeg har hørt Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige: ”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”
الترجمة
العربية বাংলা Bosanski English Español فارسی Français Bahasa Indonesia Русский Tagalog Türkçe اردو 中文 हिन्दी ئۇيغۇرچە Kurdî Hausa Português മലയാളം తెలుగు Kiswahili မြန်မာ Deutsch 日本語 پښتو Tiếng Việt অসমীয়া Shqip Svenska Čeština ગુજરાતી Yorùbá Nederlands සිංහල தமிழ் دری Akan Български Fulfulde Magyar ಕನ್ನಡ Кыргызча Lietuvių नेपाली or Română Kinyarwanda тоҷикӣ O‘zbek Azərbaycan Moore Wolof Oromoo Soomaali Українська bm ភាសាខ្មែរ rn Српски ქართული Македонски Ελληνικά አማርኛ Malagasy ไทยالشرح
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerer, at den, der sværger ved andre end Allāh, eller ved Hans Navne og Egenskaber, har begået kufr (vantro) eller shirk (polyteisme). Årsagen er, at edsaflæggelse i sig selv indebærer en form for ophøjelse af det, der sværges ved – og denne ophøjelse tilkommer udelukkende Allāh alene. Derfor må man ikke sværge ved andet end Allāh, Hans Navne eller Hans Egenskaber, Den Lovpriste. Denne form for edsaflæggelse betegnes som shirk aṣghar (den mindre form for shirk). Men hvis den, der sværger, ophøjer det, han sværger ved, på en måde, der ligestiller det med Allāhs – Den Ophøjede – ophøjelse, eller tillægger det større ære, så bliver det shirk akbar (den store og udslettende form for shirk).فوائد الحديث
At edsaflæggelse er en form for ophøjelse, som udelukkende tilkommer Allāh – Den Lovpriste og Den Ophøjede – og derfor er det kun tilladt at sværge ved Allāh, Hans Navne eller Hans Egenskaber.
At Ṣaḥābah (de ædle ledsagere) – må Allāh være tilfreds med dem – var nidkære i at påbyde det gode og forbyde det onde, særligt når det onde relaterer sig til kufr eller shirk.