إعدادات العرض
"Helvedet er omkranset af ash-shahawāt (begær og fristelser), og Paradiset er omkranset af al-makārih (det, man ikke kan lide)."
"Helvedet er omkranset af ash-shahawāt (begær og fristelser), og Paradiset er omkranset af al-makārih (det, man ikke kan lide)."
Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – som sagde: ’Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Helvedet er omkranset af ash-shahawāt (begær og fristelser), og Paradiset er omkranset af al-makārih (det, man ikke kan lide)."
الترجمة
العربية বাংলা Bosanski English Español فارسی Français Bahasa Indonesia Русский Tagalog Türkçe اردو 中文 हिन्दी Tiếng Việt සිංහල ئۇيغۇرچە Kurdî Hausa Português മലയാളം မြန်မာ Deutsch 日本語 پښتو অসমীয়া Shqip Svenska Čeština ગુજરાતી Yorùbá Nederlands తెలుగు Kiswahili தமிழ் دری Български Fulfulde Magyar ಕನ್ನಡ Кыргызча Lietuvių or Română Kinyarwanda тоҷикӣ O‘zbek Akan नेपाली Moore Azərbaycan Wolof Oromoo Soomaali Українська bm ភាសាខ្មែរ rn ქართული Македонски Српски Ελληνικά አማርኛ Malagasy ไทยالشرح
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarer, gør det klart, at Helvedet er fuldstændigt omgivet og indrammet af ash-shahawāt – de ting, som sjælen begærer og tiltrækkes af: såsom at begå ḥarām (forbudte) handlinger eller at forsømme sine farḍ (obligatoriske) pligter." Den, der følger sit personlige begær i disse anliggender, gør sig selv fortjent til Helvede. Og at Paradiset er omgivet af det, som sjælen afskyr – såsom vedholdenhed i det påbudte, opgivelse af det forbudte og tålmodighed i dette. Den, der gennembryder dette med beslutsomhed og overvinder sig selv, fortjener at træde ind i Paradiset.فوائد الحديث
Én af de væsentlige årsager til, at mennesket falder i lyster, er at Shayṭān (Satan) forskønner det onde og det slette, indtil det fremstår attraktivt og ønskværdigt for personen, som derved drages imod det.
Påbuddet om at holde sig væk fra forbudte lyster, fordi de fører til Helvede. Og om at udvise tålmodighed over for det, som sjælen ikke begærer, da det er vejen til Paradiset.
Dydens fortrin ved at bekæmpe nafs (ens egen sjæl), stræbe flittigt i ʿibādah (tilbedelse), og udvise tålmodighed over for det, man afskyr og de vanskeligheder, der omgiver lydighedsgerninger.